Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Axel elsker biler

TIL INDSKOLINGEN

Axel elsker biler

 

KORT OM BOGEN

Billedbog med rimet tekst. Axel er en bilglad lille auto-and. Hans lille andehjerte banker for alt med hjul, og i fantasien kører han væk på et gammelt løbehjul. Han kommer senere ud og køre med elefanten i dens BMW, og eventyret fortsætter med biler på et værksted og med at invitere hele andefamilien ud på køretur

BESKRIVELSE

Illustrators streg kendes efterhånden fra mange billedbøger, bl.a. en anden ny bog Geparden Geo. Der bruges blandingsteknikker, figurer er tegnet i tusch, og der bruges farvekridt, heldækkende og transparente farver. Figurerne er udtryksfulde. Der er en dejlig intens stemning i billederne rent teknisk, og der økonomiseres med virkemidlerne på en god og overraskende måde, der i sjælden grad passer teksten godt. Der er to typer tekst, selve historien fortalt i spaltesat normalsats hvor kun sidste og tredjesidste linje rimer, og en remse i rimede vers i kursiv sats. De to typer tekst spiller fint op til billedernes humor. Sproget er dynamisk, fint flydende og føles ikke bundet eller hæmmet af rim og rytme i tekstens struktur. Forside og bagsidetekst dækker for indhold

 

ANVENDELSE/MÅLGRUPPE/NIVEAU

Bogen kan anvendes sammen med bilglade drenge fra 3 år. Udover at få sat ord på et emne der interesserer mange børn, giver den også fin mulighed for sprogtræning, idet teksten dels benytter sig af remser og dels får mange biltyper og bilmærker med, så der er mange ord og lyde at høre og sige.

BOOK HER: AXEL ELSKER BILER